Ancelotti: Isco ikke til fohandling
Foto: Daniel Ochoa de Olza/Polfoto
La Liga

Ancelotti: Isco ikke til fohandling

Carlo Ancelotti vil ikke lade Isco gå, hvis storformen fortsætter i Real Madrid.

Real Madrid topper endnu Liga BBVA, og en af de helt store profiler er 22-årige Isco. Spanieren har for alvor markeret sig siden sin ankomst til Bernabeu i 2013, hvor han har leveret flere store præsentationer. Præsentationer der har gjort ham til et varmt emne i flere klubber. 

Fortsætter den gode form, vil Real Madrid dog ikke lade Isco gå. Det understreger træner Carlo Ancelotti i et interview med den spanske avis Marca: 

- Det er lidt svært, hvor på banen vi skal spille med Isco. Han kan spille så mange positioner, og er en god brik defensivt. Han er god til at finde de rigtige positioner, men vi vil fokusere mere offensivt end defensivt. Fortsætter ahn med at imponere, bliver forhandlinger med andre klubber slet ikke et tema, udtaler Carlo Ancelotti.

Real Madrid tager søndag imod Villareal, og det er en modstander, som Ancelotti har respekt for:

- Det er et hold med stor kvalitet. De vandt over Atletico, mens de spillede en flot kamp mod FC Barcelona. De kommer til Bernabeu med kvalitet, og vi skal levere vores bedste, hvis vi skal slå dem, udtaler Real Madrid-træneren.

Real Madrid møder Villareal klokken 21:00 søndag aften.