Bale ramt af muskelskade
La Liga

Bale ramt af muskelskade

Real Madrid-profilen Gareth Bale er ramt af en muskelskade, der formentlig gør ham ukampdygtig i noget tid.

Den walisiske kantspiller Gareth Bale kan være tabt for Real Madrid i den nærmeste fremtid. Waliseren er blevet ramt af en muskelskade, oplyser Real Madrid på sin hjemmeside.

Klubben fortæller videre, at Gareth Bale skal nærmere undersøges for at finde ud af, hvor alvorlig en muskelskade der er tale om. 

Det er derfor ikke udelukket, at han ikke misser tid, men det virker alligevel usandsynligt, at Bale ikke går glip af kampe for Real Madrid.

Bale udgik i weekenden med en skade, da Real Madrid vandt med 5-1 hjemme over Sporting Gijon. Bale stod selv for scoringen til 1-0 - han udgik ved anden halvlegs start.