Barcelona-præsident: Suarez-forlængelse er på plads
Foto: Getty Images
La Liga

Barcelona-præsident: Suarez-forlængelse er på plads

FC Barcelona forventer at annoncere kontraktforlængelse med Luis Suarez inden udgangen af 2016.

Den uruguayanske landsholdsspiller Luis Suarez udtalte i sidste måned, at forhandlingerne med FC Barcelona omkring en ny kontrakt skred fremda. 

Nu kan FC Barcelona inden længe til at annoncere, at den tidligere Liverpool-angriber er blevet enige med klubben om en ny kontrakt. 

- Suarez forlænger sin kontrakt, fortalte FC Barcelona-præsidenten Josep Maria Bartomeu til Radio Vision, en uruguayansk radiostation. 

- Det er allerede gennemført. Der er kun et par få detaljer, der skal klares. I de kommende dage eller uger vil vi annoncere det, fortsætter han. 

- Det er en god julegave. Ikke for Luis, der allerede ved, at han fortsætter her, men for fansen, slutter præsidenten. 

Kontrakten forventes at løbe frem til sommeren 2022.