Barcelona tager stort skridt: Leder efter navnesponsor til Camp Nou
Foto: Getty Images
La Liga

Barcelona tager stort skridt: Leder efter navnesponsor til Camp Nou

Barcelona vil tjene store penge på at få en navnesponsor på hjemmebanen Camp Nou, og arbejdet skulle allerede været godt i gang.

Det er ganske normalt rundt omkring i både Danmark og i udlandet, at diverse klubber vælger at sælge navnet på deres stadion. Det ser nu også ud til at blive en mulighed for Barcelonas Nou Camp, der også er Europas største fodboldstation med plads til 99.354 tilskuere.

Det er den Barcelona-baserede sportsavis SPORT, som er kommet med historien om, at man måske snart skal kalde Barcas hjemmebane noget andet.

Barcelona skulle allerede nu være i forhandlinger med en række store virksomheder, som kan blive navnesponsor. Det forventes i øvrigt, at det nye navn kan komme på plads, når klubbens stadion er blevet ombygget. Et arbejdet der begynder i sommeren 2019.

I den forbindelse er de angiveligt i gang med at få Van Wagner til at sondere markedet for eventuelle sponsorer, hvor man håber på, at man kommer helt op på knap 1,5 milliarder kroner i indtægter fra salget af navnet.

Selvom det først skal være helt på plads til 2019, så regner klubben eftersigende med at være helt klar til at præsentere den nye sponsor i første halvår af 2018, hvor man dog vil debatere det hele på et ekstraordinært møde. 

Hele planen skulle også være en del af, at Barcelona går efter at have den hjemmebane i verden, som hiver flest penge hjem, og her skal en navnesponsor altså hjælpe meget til at slå NFL-holdene New York Giants og New York Jets' Metlife-hjemmebane.