La Liga

Barcelona vil belønne Mascherano

Barcelona pønser på at tilbyde Javier Mascherano en ny kontrakt, som indeholder en klækkelig lønforhøjelse til midtbanespilleren.

Det var ikke nogen nem opgave, Javier Mascherano havde i udsigt, da han i 2010 blev hentet til Barcelona for at erstatte Yaya Toure, der drog til Manchester City. Men den tidligere Liverpool-spiller har gjort det godt på Camp Nou, og det vil Barcelona gerne give ham et skulderklap for, skriver

Sports

.

Barcelona pønser nemlig på at tilbyde midtbanespilleren en ny kontrakt, der angiveligt skulle indeholde en klækkelig lønforhøjelse til den arbejdsomme argentiner.

Javier Mascheranos kontrakt med Barcelona udløber først i 2014, så catalanerne er på ingen måde presset, men ifølge det spanske medie vil storklubben forlænge kontrakten frem til 2016 og altså gøre i forvejen rige Mascherano endnu rigere.

Der arbejdes på at afslutte kontraktforhandlingerne inden sæsonstart i Spanien, som er i midten af august.