Dani Alves raser over journalister
Foto: Daniel Tejedor/Polfoto
La Liga

Dani Alves raser over journalister

Dani Alves er træt af spekulationerne omkring et skifte til PSG.

Fremtiden i FC Barcelona ser usikker ud for Dani Alves. Brasilianeren har kontraktudløb i juni, og endnu er det uvist, om spilleren ønsker at blive på Camp Nou. Flere medier har på det seneste meldt Alves til franske PSG, der længe har stået klar i kulissen. 

Det er dog ikke rygter, som hovedpersonen selv giver meget for. Dani Alves angriber nu direkte pressen efter de mange rygter, men vil ikke afvise, at fremtiden kan ligge udenfor Barcelona: 

- Tror i virkelig på det, de skriver? Jeg er efterhånden godt træt af at lytte til folk, der skaber alle mulige løgne om mig. Jeg elsker denne klub for alt, jeg har oplevet her. Jeg er sikker på, at der endnu venter mange store oplevelser. Skulle det ske, at jeg er nødt til at forlade Barcelona, gør jeg det med samme vilje, der har fået mig hertil. Jeg har ikke brug for journalister, der tager beslutningen eller taler på mine vegne, skriver Alves på sin Instagram-konto. 

Dani Alves har været i FC Barcelona siden 2008, hvor han skiftede fra Sevilla. I 2006 fik han debut for det brasilianske landshold.