Video : Tipsbladet
La Liga

Fransk radio: Neymars far i møde med PSG-boss

Et Neymar-skifte kan være på trapperne, hvis man skal tro historierne fra den franske radiokanal RMC.

En af sommerens interessante transfer-sagaer er rygterne om, at brasilianske Neymar er på vej fra Barcelona til den franske storklub PSG. Det har nu fået et nyt kapitel, da det nu forlyder, at Neymars far er på vej til et møde med PSG's sportschef Antero Henrique.

Det fortæller de på radiokanalen RMC.

Her skulle de angiveligt finde ud af, hvad der skal være i Neymars kontrakt. Det fortæller journalisten og redaktøren på kanalen Mohamed Bouhafsi på sin Twitter-konto. Her fortæller han endvidere, at det er Neymars folk, der har taget de første skridt i forhandlingerne.

Barcelona har endnu ikke kommenteret på historie, men der er rygter fra Brasilien, der fastholder, at Neymar har fortalt sine venner, at han spiller for PSG i den kommende sæson.

Prisen for Neymar er tilsyneladende på 1,6 millarder kroner, som vil smadre rekorden som verdens dyreste fodboldspiller fuldstændig.