Lækkede mails afslører: Barca og Coutinho var enige om stor kontrakt
Foto: Getty Images
La Liga

Lækkede mails afslører: Barca og Coutinho var enige om stor kontrakt

Phillipe Coutinho var i den grad i sigtekornet for Barcelona i sommer, og nu kommer det frem, at de to parter havde en ny kontrakt klar, som ville gøre brasilianeren stenrig.

En af sommerens helt store transfersagaer var Phillipe Coutinho ufuldendte skifte fra Liverpool til Barcelona, og der er nu kommet endnu et kapitel til historien. Barcelona skulle angiveligt har forhandlet med brasilianeren bag den engelske klubs ryg.

Det skriver den tyske avis Der Spiegel, som har dokumentation via det såkaldte Football Leaks på, at der var en aftale klar mellem Barcelona og Coutinho, som ville fordoble spillerens Liverpool-løn, og han ville i alt kunne komme til at tjene op mod 850 millioner kroner over fem sæsoner i Catalonien, hvis skiftet var blevet til noget.

Det blev som bekendt ikke til noget, og som tidligere beskrevet af flere medier, så prøvede Barcelona tre gange at byde på Coutinho, og her skulle lækket fortælle, at det skulle blandt andet have været et bud, der kunne være blevet 970 millioner kroner værd, hvis alle bonusser skulle udbetales.

Her er det så kommet frem, at Liverpools sportsdirektør Michael Edwards skulle have skrevet i en mail til Barcelona-ledelsen, at de skulle holde op med at sende nye bud på spilleren.

- Jeg anmoder høftligt om, at I stopper med at chikanere Coutinho offentligt og privat. Der er ikke noget beløb, som vil få os til at skifte mening, lyder det i mailen, som nu er kommet ud til offentligheden.

Endvidere viser lækket, at Liverpool har haft ret i, at de ikke på noget tidspunkt har bedt om 1,5 milliarder kroner for Coutinho, men at de derimod hele vejen igennem skulle have gjort det klart, at spilleren ikke ville blive solgt. Her forklarede de også overfor Barcelona, at brasilianeren for nyligt havde forlænget sin aftale med klubben.