Messi lægger mystisk billede på Instagram
Foto: Paul White/Polfoto
La Liga

Messi lægger mystisk billede på Instagram

Et enkelt billede og noget tekst på Instagram har fået spanierne til tasterne, hvor hvad betyder det H, som Messi har skrevet?

Det kører ikke helt optimalt for Barcelonas stjernespiller Lionel Messi for tiden. Han er ude med en alvorlig knæskade, og den spanske anklagemyndighed har en sag kørende mod ham, som han give op til 22 måneders fængsel for skattesvindel.

Fredag har Lionel Messi lagt et billede op på sin Instagram-profil, hvor han ligger en trøje med "Paris" stående henover maven og knæet pakket godt ind, og med armene i vejret og tommeltotterne fremme. Derudover er der også lagt en kort tekst til, og det er her, mange har spekuleret i, hvad den betyder.

"Y así estoy yo H" står der, som betyder "og sådan har jeg det" og så et "H", der bare står alene. Hvad står det H mon for, er der mange der spørger på det sociale medie. Her er der mange, der mener, at det simpelthen står for "Hacienda", der er ordet for den spanske skat-afdeling.

Derfor skulle det være en melding til de folk, som i øjeblikket prøver på at ramme ham, men der er også nogle, der tror mere på, at H'et bare står for "Hoy" - I dag.

Lionel Messi kan dog forblive i sofaen i et stykke tid endnu. Det forventes først, at han er klar til at spille igen, når Barcelona spiller den helt store kamp, El Clasico, mod ærkerivalerne fra Real Madrid.