Modric er årets spiller i Kroatien for fjerde gang
Illustration
La Liga

Modric er årets spiller i Kroatien for fjerde gang

Luka Modric er blevet kåret til årets spiller i Kroatien for fjerde gang i karrieren.

Luka Modric er den helt store spiller i hjemlandet, og det har Real Madrid-spilleren nu atter fået dokumentation på. Det kroatiske fodboldforbund oplyser således, at Modric er blevet kåret til årets spiller i Kroatien.

Det er ikke første gang, at Modric modtager den fornemme hæder. Også i 2007, 2008 og 2011 gik prisen til Modric, der blandt andet vinder på baggrund af sine præstationer for landsholdet og sin afgørende rolle hos Real Madrid, hvor han i sidste sæson var med til at hive Champions League-trofæet hjem til den spanske storklub.

Modric vinder prisen foran Mario Mandzukic fra Atletico Madrid og Ivan Rakitic fra FC Barcelona.

Prisen som årets unge spiller går til forsvarsspilleren Tin Jedvaj, der er ejet af italienske Roma, men som i øjeblikket er udlejet til tyske Bayer Leverkusen.