La Liga

Ronaldo-trøje har storsolgt i Madrid

Real Madrid er godt på vej til at tjene de penge, som de sidste sommer betalte for Cristiano Ronaldo, hjem igen

Real Madrid satte som bekendt international transferrekord sidste sommer, da de betale 94 millioner euro for Cristiano Ronaldo. Et enormt beløb, som fik fodboldverdenen til at spærre øjnene op, men ifølge den portugisiske sportsavis A Bola er pengene allerede godt på vej til at blive tjent hjem igen.

Avisen skriver, at Real Madrid allerede har solgt CR9-trøjer for mere end 100 millioner euro. Alene i Madrid er der solgt 1 million trøjer med portugiserens navn på ryggen. Godt nok går ikke alle pengene direkte i Real Madrids lommer, men med bare ét år overstået af portugiserens seks-årige kontrakt, skal der nok blive langet flere Real Madrid-trøjer over disken i de kommende sæsoner.

På banen har Ronaldo også gjort sit til at betale tilbage for den store pengesum. I den spanske liga har han lavet 18 mål mål, mens han i Champions League er næstmest scorende af alle med sine syv scoringer og kun bliver overgået af Messis otte.