Simeone: Svært at få europæere til at spille med aggressivitet og vilje
Polfoto: Oscar del Pozo
La Liga

Simeone: Svært at få europæere til at spille med aggressivitet og vilje

Diego Simeone siger, det er svært at få europæere til at spille med aggressivitet, intensitet og karakter, som er noget, der er mere normalt blandt sydamerikanske spillere.

Diego Simeone er kendt for at have et voldsomt temperament. En gnist, der også kan ses på hans spillere, der altid leverer en storartet fighter-indsats på banen. Men det er ikke altid lige nemt at få den stil implementeret på europæiske hold, siger Simeone. 

- Det er svært at implementere aggression, karakter og intensitet på europæiske spillere, da det primært er den slags karakteristika, man finder blandt sydamerikanere. Vi spiller med vores hjerter, siger Simeone til Record.

Træneren kommenterer også på de forskellige trænerstile, der er i fodboldens verden. 

- Jeg har mødt mange trænere med forskellige filosofier som Mourinho og Pep Guardiola. Alle deres visioner er fantastiske - alle har deres egen ide om, hvordan fodbold skal spilles, og ingen personlige ideer er bedre end andres. Jeg er ikke inspireret af nogen. Jeg har ikke nogen speciel spillestil - jeg vil bare have det bedste ud af mit hold for at vinde kampe. 

Simeone siger ligeledes i interviewet, at han føler sig godt tilpas i Atletico Madrid, og at der er forskel på at være træner i FC Barcelona og Inter. At det ikke er muligt at spille på samme måde i de to klubber.