Simeone: Vi har været i to CL-finaler, men jeg kan ikke være tilfreds
Foto: Luca Bruno/Polfoto
La Liga

Simeone: Vi har været i to CL-finaler, men jeg kan ikke være tilfreds

Diego Simeone udtrykker stor skuffelse over at have tabt sin anden CL-finale i træk på blot to år, efter Atletico Madrid led et smerteligt straffesparksnederlag til ærkerivalen Real Madrid i aftes.

Puha for nogle grusomme billeder i går. Atletico-fans, der græd, som havde mistet en person, de elskede. Det piskede ned. Ethvert menneske med blot en lille smule empati følte nok i hvert fald en mindre form for medlidenhed og medfølelse med de stakkels Atletico-fans, der måske har fået kastet en CL-forbandelse over sig med alle de tre finalenederlag, klubben har haft. 

Selvom det er en flot bedrift af Atletico-træner Diego Simeone at have ført klubben til to CL-finaler på to år, kan argentineren ikke være tilfreds. 

- Vi havde chancerne for at vinde turneringen, men vi tog dem ikke. Vi skal blive ved med at arbejde. Jeg skal tænke over tingene fra min side, og det er dét, jeg vil begynde på nu. Nu skal jeg prøve at hele sårene sammen med de mennesker, der altid søtter mig. Man gør sit bedste, man gør alt, hvad man kan, men vi kommer i to finaler og taber dem begge. Når man taber 4-1 efter ekstra tid, efter du har været foran i store dele af kampen, og du så taber den næste finale i straffesparkskonkurrencen, er det aldrig nemt, men det er mit liv aldrig. At medvirke i to finaler på tre sæsoner er en stor bedrift for Atletico, men jeg kan ikke være glad for det, vi har leveret, siger en slukøret Simeone til UEFA.com. 

Atletico Madrid tabte i 1974 CL-finalen til Bayern. Første kamp sluttede 1-1 på Heysel, efter Aragones havde scoret målet til 1-0 i det 114. minut i den forlængede spilletid. Schwarzenbeck udlignede i det absolut sidste minut og sikrede dermed omkamp to dage senere på samme stadion. Her vandt Bayern 4-0.