Video : Tipsbladet
La Liga

Simon Kjær ikke med i Fenerbahces EL-trup

Forsvarsspilleren, som rygtes til Sevilla, rejser ikke med holdet til Østrig, hvor de skal møde Sturm Graz.

Torsdag skal Fenerbahce spille Europa League-kvalifikationskamp mod østrigske Sturm Graz, men det bliver uden den danske landsholdsspiller, som ikke rejser med.

Ifølge tyrkiske og spanske medier, er der usikkerhed om årsagen til fraværet, men det spekuleres i at en af årsagerne er, at Simon Kjær er i forhandlinger med den spanske storklub Sevilla.

Der er dog også forlydender om, at danskeren holdes ude af en skade, ligesom både Robin van Persie og Fernando heller ikke er rejst med truppen til Østrig på grund af skader.

Den 28-årige forsvarsspiller har optrådt 88 gange for den tyrkiske klub over to sæsoner, og hans fysiske formåen samt lederskab er det, som skulle have trukket interesse fra Sevilla.

Simon Kjær har tidligere spillet i Palermo, Wolfsburg, Roma og Lille.