Suarez tilbage i træning forud for storkamp
Foto: Matthias Schrader/Polfoto
La Liga

Suarez tilbage i træning forud for storkamp

Det ser ud til, at Luis Suarez bliver klar til at møde Atletico Madrid i morgen, efter angriberen deltog i dagens FC Barcelona-træning.

I tirsdagens Champions League-semifinale mod Bayern München måtte Luis Suarez lade sig udskifte i pausen med en forstrækning. Det var frygtet, at skaden ville holde ham ude af søndagens kamp mod Atletico Madrid, men det tyder på, at han bliver klar.

Den spanske avis AS skriver således, at Suarez var med til FC Barcelonas træning i formiddag og dermed er kommet sig lynhurtigt over sin skade. Det er dog endnu ikke afgjort, om han stiller til start i morgen.

Med en sejr over Atletico kan Barcelona afgøre det spanske mesterskab. Holdet har således fire point ned til Real Madrid, og der eksisterer blot en enkelt spillerunde efter weekendens kampe.