Xavi: Messi er den bedste nogensinde
Illustration
La Liga

Xavi: Messi er den bedste nogensinde

Xavi roser holdkammeraten Lionel Messi til skyerne og kalder ham det største talent, som fodbolden nogensinde har set.

Den spanske tv-kanal Canal Plus havde inviteret Xavi Hernandez til et længere interview, og her lagde Barcelona-spilleren ikke skjul på, at han spillede sammen med nogle af de bedste fodboldspillere i hele verden:

- Messi er allerede den bedste fodboldspiller, som verden nogensinde har set. Han har været den bedste de sidste otte år, og jeg kan ikke komme i tanke om nogen, der kan komme op på siden af ham. Måske Pelé?, sagde Xavi.

Xavi kaldte derudover Andrés Iniesta for det største talent, som spansk fodbold nogensinde havde fostret, mens han også understregede, at han ønskede at spille fodbold, så længe kroppen tillod det:

- Fodbold er mit liv, og jeg vil blive ved at spille. Jeg håber, det kan være i Barcelona, da det er den klub, jeg støtter, fortalte Xavi.

Xavi har i denne sæson kun spillet 17 minutter i La Liga for Barcelona.