Video : Tipsbladet
La Liga

Zidane: Vi fortjener mesterskabet

Real Madrid-træneren er ikke i tvivl om, at hans hold fortjener at vinde La Liga i denne sæson.

Real Madrid kan med ét point mod Malaga sikre sig det spanske mesterskab. Og det er fuldt fortjent, mener klubbens cheftræner Zinedine Zidane.

- Der er kun en kamp tilbage, og vi har kæmpet meget hårdt for at være i den her situation, som vi har ønsket. Vi fortjener at være nået hertil, mesterskabet afgøres i vores egne hænder, og det er vigtigt for os, sagde Zidane på pressemødet forud for søndagens kamp.

- Jeg har altid sagt, at det her hold er en fornøjelse at se på. Alle er vigtige. De, der ikke spiller så meget, har gjort det lige så godt som dem, der har spillet mere. Vi er okay mentalt og vi er skide gode fysisk.

Real Madrid spiller mod Malaga søndag kl. 20.