Mandagens rygtebørs: Barcelona vil hente gammel kending
Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/GettyImages
Rygter

Mandagens rygtebørs: Barcelona vil hente gammel kending

Tipsbladet.dk har samlet de bedste rygter til din morgenkaffe.

Thiago Alcantara fra Bayern München til FC Barcelona
Note:
Den spanske storklub har længe jagtet Liverpool-spilleren Philippe Coutinho, men det har vist sig mere end besværligt at lokke Liverpool til at sælge ham. Derfor kigger man nu mod Tyskland, hvor en af klubbens egne talenter slår sine folder. Barcelona har udset sig den 26-årige midtbanespiller, hvis ikke det lykkedes at hente Coutinho i januar.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Don Balon

Ryan Bertrand fra Southampton til Manchester City
Note:
Premier Leagues førerhold hentede backs for lidt over en milliard i sommer, men det ser ikke ud til at forhindre dem i at hente endnu en til januar. Således skulle Pep Guardiola være interesseret i at hente engelske Ryan Bertrand som back-up for Mendy.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Daily Mail

Stefan de Vrij fra Lazio til Liverpool
Note:
Liverpool har længe været på udkig efter en ny forsvarsspiller, og efter at sommerens helt stor mål, Virgil van Dijk, glippede, så er Klopp og Liverpool begyndt at kigge mod Italien og Rom, hvor landsmanden, Stefan de Vrij, render rundt. De får dog hård konkurrence, da den italienske klub har tilbudt hollænderen en ny kontrakt.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: FourFourTwo

Perr Schuurs fra Fortuna Sittard til Liverpool
Note
: Jürgen Klopp vil hente ungt blod i form af Fortuna Sittards 17-årige forsvarsspiller, Perr Schuurs, som har spillet seks kampe i den næstbedste hollandske række, hvor han også har ageret anfører. Den unge forsvarsspiller har allerede været til prøvetræning hos Premier League-klubben, hvor han imponerede. Schuurs er udset som en mand for fremtiden.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Daily Mail

Diego Lainez fra America til Villareal
Note:
Den gule ubåd er også faldet over en ung spiller, som har imponeret dem. Denne gang er der tale om en ung mexicaner, som huserer på den centrale midtbane og beskrives som en offensiv spiller.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: ESPN