Mandagens rygtebørs: EM-vinder på vej til Premier League
Rygter

Mandagens rygtebørs: EM-vinder på vej til Premier League

61-årige Sam Allardyce er seneste navn, der bringes i spil til det ledige landstrænersæde, mens William Carvalho måske skal til engelsk fodbold.

Allardyce i spil som engelsk landstræner

Note: Sunderland-træner Sam Allardyce skulle sammen med Eddie Howe og Jürgen Klinsmann nu være en af de førende kandidater til det ledige engelske landstrænersæde. Ansete The Guardian mener at vide, at 61-årige Big Sam skal tale med det engelske fodboldforbund denne uge.
Kilde: The Guardian
Sandsynlighed: Over middel

Portugisisk EM-vinder på vej til engelsk fodbold

Note: Premier League-trioen Everton, Southampton og Leicester skulle alle være meget interesseret i at hente 24-årige William Carvalho, EM-vinder med Portugal, fra Sporting Lissabon til engelsk fodbold i sommerens transfervindue.
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Middel

Benteke centimeter fra sommerskifte

Note: Liverpools Christian Benteke er ikke blevet den store succes i Merseyside, og angriberen skulle have færdigforhandlet sin kontrakt med Crystal Palace, der altså formentlig får den store, 25-årige belgier til rådighed i den nye sæson.
Kilde: Daily Mirror

Sandsynlighed: Middel

Mourinho vil skille sig af med unge spillere

Note: Jose Mourinho har hentet Zlatan Ibrahimovic, Eric Bailly og Henrikh Mkhitaryan til Old Trafford. Det betyder formentlig, at der skal ryddes op på holdet, og 23-årige Guillermo Varela og 22-årige Tyler Blackett skulle være iblandt otte spillere, som den nye portugisiske manager vil skille sig af med.
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Middel