(Opdat.) Mandagens rygtebørs: Mourinho øjner defensiv forstærkning i Burnley
Foto: Steve Bardens/Getty Images
Rygter

(Opdat.) Mandagens rygtebørs: Mourinho øjner defensiv forstærkning i Burnley

Tipsbladet.dk går ind i ugen med med en stak saftige transferrygter op til den europæiske fodboldsæsons snarlige afslutning. Vi har opdateret med et par rygter, som er tikket ind i løbet af dagen.

Alexandre Lacazette fra Lyon til Atletico Madrid
Note:
Den franske angriber har ifølge Lyons præsident, Jean-Michel Aulas, indgået en mundtlig aftale med den spanske storklub, som kan stå til at miste sin stjerneangriber, Antoine Griezmann.
Sandsynlighed:
Over middel
Kilde: L'Equipe

Alexis Sanchez fra Arsenal til Bayern München
Note:
Ifølge Arturo Vidal så har den tyske klub forhørt sig hos ham om muligheden for at tilknytte hans chilenske landsmand. Sanchez og Arsenal skal ikke spille Champions League fodbold i næste sæson, og derfor overvejer flere af klubbens spillere deres fremtid. Vidal oplyser, at han vil opfordre sin landsmand at skifte til Bayern München
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Standard

David Ospina fra Arsenal til Fenerbahce
Note: Den colombianske målmand har ikke formået at tilspille sig en stamplads på Arsena-mandskabet, og det har fået Simon Kjærs klub til at overveje ham. Efter sigende er de to parter i snak med hinanden, og den tyrkiske storklub har fået accepteret et bud på £5 millioner.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Daily Mirror

Michael Keane fra Burnley til Manchester United
Note: José Mourinho står klar med £25 millioner for Burnleys forsvarsspiller, der sammen med Burnley har fået sit gennembrud denne sæson. Burnley-manager Sean Dyche er dog ikke særligt interesseret i at sælge sin guldfugl.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Metro

Ben Gibson fra Middlesbrough til Leicester eller West Brom
Note: Middlesbrough skal retur til Championship og det kan som sædvanligt betyde farvel til de største profiler. Midterforsvarer Ben Gibson er ønsket i andre Premier League-klubber.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: The Mirror

Aleksandr Golovin fra CSKA Moskva til Chelsea
Note: Matic kan være på vej væk og som erstatning har Antonio Conte udset sig en kun 20-årige midtbanespiller fra det russiske.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Ryan Sessegnon fra Fulham til Tottenham
Note: Det engelske wonderkid Ryan Sessegnon har spillet sin gennembrudssæson i Championship for Fulham i en alder af kun 16 år. Tottenham tøver ikke og er klar til at hente backen.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun