Video : Tipsbladet
Rygter

Perez har ingen bud på bordet

Real Madrids mangeårige præsident, Florentino Perez, kommer med nyt om blandt andet Cristiano Ronaldo.

Den 70 årige spanske forretningsmand, Florentino Perez blev mandag genvalgt som præsident i den spanske storklub Real Madrid. Beslutningen blev truffet af klubbens bestyrelse og var en af de nemme af slagsen, da der ikke var andre kandidater til posten. 

Det kunne nu tyde på, at Perez kan trække direkte i arbejdstøjet. Denne sommers rygter forbinder nemlig både James Rodriguez, Alvaro Morato og selveste Cristiano Ronaldo med et skifte væk fra de nylige Champions League-vindere. 

Men præsidenten selv kom mandag aften med nye informationer i sagerne.

I et interview med den spanske radiostation Onda Cero fortalte han, at han ikke havde modtaget bud på nogen af de tre spillere. Det skriver både BBC og The Sun.

Flere medier har ellers rapporteret, at Alvaro Morata havde færdiggjort de personlige forhandlinger med Manchester United, og at de to klubber lige nu blot havde gang i et tovtrækkeri om den endelige pris. 

James Rodriguez blev udelukket fra truppen til Champions League-finalen, og det kunne derfor tyde på, at Real Madrid ikke vil have noget imod at slippe columbianeren. Men det afviser Perez også:

- Vi ønsker at beholde alle vores spillere næste sæson - også James, kunne Perez fortælle.

Florentino Perez kommenterede også på situationen omkring Cristiano Ronaldo. Præsidenten fortalte, at han ikke ville forstyre superstjernen og det portugisiske landshold, mens de deltager til Confederations Cup, men bekræftede, at Ronaldo havde det svært:

- Det er åbenlyst, at der er sket noget, som har påvirket ham og hans troværdighed. Jeg er sikker på, at han ville fortælle os hele historien, og så kigger vi på det, fortalte Perez og tilføjede:

- Han vil bare gerne være verdens bedste fodboldspiller. Hvis Cristiano vil forlade Real Madrid, vil det ikke være på grund af pengene, udtalte Perez til Onda Cero.