Superliga

Junior på vej til Randers

Tipsbladet.dk erfarer, at FCK-angriberen Junior snart kan blive præsenteret som løsningen på Randers' angrebsproblem

Randers mangler en angriber, FC København har en i overskud, og meget tyder på, at de to ting snart kan udligne hinanden.

Tipsbladet.dk erfarer, at brasilianske Junior, der er helt ude i kulden hos de danske mestre, er tæt på en aftale i Randers FC, som har meldt ud, at der er afsat ekstra penge til indkøbet af en angriber. En aftale kunne komme i stand allerede inden for de kommende par dage

Randers-chefscout Peter Christiansen afviser ikke oplysningerne.

- Det er et godt bud, men jeg har ingen kommentarer. Han kunne godt være en af dem, vi kigger på, siger Peter Christiansen til tipsbladet.dk. Han fortæller, at Randers har tre konkrete navne i kikkerten, og understreger, at de leder efter en spiller, der kan forstærke holdet her og nu.

Randers får til nytår tilgang af 22-årige Yura Movsisyan fra MLS-klubben Real Salt Lake. Kronjyderne har tidligere forsøgt at få den armensk/aserbadjianske spiller til klubben med øjeblikkelig virkning, men det har ikke været muligt.

Se også:
Agent: Junior vil have revanche

Agent: Ingen vil have Junior

"Man skal dræbe en løve hver dag"