På trods af en rimelig pointhøst i tiden som cheftræner stod Thomas Thomasberg over for flere store udfordringer, da han i sidste måned blev fyret i FC Midtjylland.
Et uforløst spillermateriale og høje forventninger til både spil og resultater gav til tider Thomas Thomasberg hovedbrud.
Tipsbladet har mødt den tidligere FCM-boss til en samtale om de udfordringer, han stod over for, og hvorfor han ikke fik mere ud af et hold, som han selv og resten af staben omkring FC Midtjyllands førstehold havde store forventninger til.
Forventningspres
Trods den sløje begyndelse på sæsonen har FC Midtjylland holdt fast i et mål om at kvalificere sig til europæisk fodbold i næste sæson.
På længere sigt tror FCM fortsat på at blive dansk mester, et mål der er blevet skubbet et år ud i fremtiden, så deadline nu hedder sommeren 2012. Det mål fyldte ikke meget for Thomas Thomasberg, men han erkender, at det alligevel påvirkede ham og spillerne i FC Midtjylland.
– Det fylder så markant mere for omverdenen, end det gør for de spillere og ledere, jeg havde noget at gøre med. Selvfølgelig kan vi tale visioner, men vi skal gøre vores arbejde 100 procent hver dag. Der er kommet nogle ting, der gjorde, at jeg skulle være i forsvarsposition i forhold til en vision, hvor man kun bliver målt på guld, siger Thomas Thomasberg til Tipsbladet.
– Vi snakker om forventninger og mål og om, hvad der er realistisk. Alle, jeg arbejder med, ved, at to sølvmedaljer ikke betyder, at der er 50 procents chance for at vinde guld året efter. Alle jeg arbejder inde i klubben har en realisme om, hvor vi ligger, fortsætter Thomas Thomasberg.
– I en sæson, hvor alt klapper, kan man blive mester med det hold. Når AaB kunne for to år siden. Du kan sige, at der var mere substans i det hold, selvom der ikke var nær så meget talent i det hold som i FC Midtjylland i dag.
Overpræstation
Thomas Thomasberg overtog trænerjobbet fra Erik Rasmussen, der førte FC Midtjylland til sølvmedaljer i sine to sidste sæsoner i fusionsklubben. Det var ikke så nemt at følge op på, indrømmer den tidligere FCM-cheftræner.
– Lige meget, hvad folk siger, så overpræsterer vi i de to år. Det glemmer folk måske. Holdet er måske nogenlunde på niveau med holdet dengang, og så kan du diskutere, om der er solgt ud af nogle spillere, der virkelig havde niveau. En Kristian Bak, en Magnus Troest og Simon Kjær. Der er en grund til, at de er profiler. Magnus er trods alt rykket op i Serie A. Simon Kjær spiller sidste halvsæson, hvor vi vinder det andet sølv, Kristian Bak er med i de første sølvmedaljer. Femi har stor betydning for os, så der røg 4-5 stykker. Det havde vi været vant til inden, men alligevel ramte vi alt, vi skulle i de to sæsoner, siger Thomas Thomasberg, der dog ikke fortryder at have sagt ja til jobbet på Heden.
Taktisk forståelse
Et af de problemer, Thomas Thomasberg arbejde meget – og i sidste ende forgæves – med var FC Midtjylland-spillernes taktiske forståelse og sammenhængskraft. Thomasberg indrømmer, at han ofte ikke var klar nok i sine forventninger og oplæg til taktikken og til de enkelte spillere. Men den tidligere FCM-træner ser ikke hans og FC Midtjyllands fokus på at få fysisk og teknisk stærke individualister som en forhindring for, at et hold har eller kan stor taktisk forståelse og kunnen.
– Du kan ikke lære alle spillere det taktiske. Jo mere erfaring, en spiller får, jo bedre valg træffer du, uden at tænke over det. Det er som at se et billede af dit barn for to år siden. Du kan ikke rigtig se, hvordan udviklingen er sket, men den er kommet. Hvis du sætter en spiller til at se sig selv som 20-årig, vil han se, at han træffer markant bedre beslutninger uden nødvendigvis at vide hvorfor. Det kommer med alle de træninger og kampsituationer, du har været i, siger Thomas Thomasberg.
– Du behøver ikke have 11 af den type spillere. De behøver ikke engang kunne spille sådan alle sammen. Bare du har tre-fire spillere til at trække i trådene, sørge for at kanterne kommer ind i banen og hjælper til, at de andre forsvarsspillere holder kæden. I Milan pumpede kæden op og ned med Baresi. De andre tænkte ikke over, hvorfor de gjorde det. De vidste bare, at hvis de ikke gjorde det, vankede der. Når der kom en lyd fra Baresi, sprintede de nærmest op. Som en af modstandernes angribere sagde, så var hans største problem ikke at ende i offside, han havde slet ikke tid til at følge bolden. Det samme gælder på midtbanen, siger Thomas Thomasberg.
– På den centrale midtbane har Florescu et stort potentiale til at udføre det taktiske, men han er stadig ret ung til det. Han kommer fra en anden kultur, hvor det ikke så meget er spillerne, det er lagt ud til. Han har potentialet men er hæmmet af, at hans egen præstation skal være god for, at han kan dirrigere. Hvis du skal vinde rigtig meget respekt fra de andre, skal du gøre det hver gang, uanset om det går dårligt for dig selv. Jeg har nok haft i underkanten af den type spillere, siger Thomas Thomasberg.
LIVE
TransferLIVE: Værsgo, Arsenal – her er prisen
INTERVIEW
Fra Barcelona til Parken: Lidt intimiderende
AVIS
Bayern München på plads til Superliga-brag
TOPNYHED
Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok
NYHEDER
Fremlægger FC Midtjyllands salgsplan
INTERVIEW
Midt i voldsom kritik: Det kigger FCK efter
NYHEDER
Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det
LIVE
Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke
Derfor bliver Andrea Pirlo ikke landstræner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer
TOPNYHED
Afslører: FC København-stjerne har brækket næsen
NYHEDER
Burnley sender signal omkring Bruun Larsen
OPTAKT
Randers FC – Silkeborg IF
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen
TIPSBLADETS DOM
Gaveregn over FC Midtjylland
INTERVIEW
Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby
TIPSBLADETS DOM
En vild energibombe er kommet til Superligaen
TOPNYHED
‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan
MEDIE
Vil slå britisk transferrekord for Alvarez
INTERVIEW
Speakman slår tilbage: ‘Det er nemt at sige’
INTERVIEW
Vil ikke juble i Parken
EKSKLUSIVT
Mange i Premier League vil have Superliga-profil
TRANSFER
Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller
EKSKLUSIVT
Superliga-scoop: Henter bomber gratis
INTERVIEW
Havde én dårlig ting at sige efter FCK-nederlag
INTERVIEW
Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rekorddyr Høgh rejst – lægetjek mandag
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 5 Superliga-spillere under maksimalt pres
TOPNYHED
FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’
NYHEDER