Avis: Milan-skade skyldes solarium
Illustration
Serie A

Avis: Milan-skade skyldes solarium

Ifølge Tuttosport er Philippe Mexes' øjeproblemer forårsaget af en tur i solariet.

Vi har alle vidst i flere år, at mange ture i solariet kan være skadeligt for helbredet, men hos AC Milan har de erfaret det på en lidt usædvanlig måde. I weekendens Serie A-opgør mellem Milano-klubben og Genoa måtte Philippe Mexes trække sig under opvarmningen, da han fik smerter i det venstre øje. 

Den franske midterforsvarer er siden blevet diagnosticeret med central serøs retinopati, som er en væskedannelse under nethinden. Han skal have foretaget yderligere undersøgelser på fredag, men Tuttosport mener at have fået årsagen til problemer på plads.

Avisen skriver, at problemerne er opstået som følge af eksponering for solen eller de ultraviolette lys, som solarier producerer.