Genoa forlænger med talentfuld landsholdskeeper
Foto: Paolo Zeggio/Polfoto
Serie A

Genoa forlænger med talentfuld landsholdskeeper

Genoa har netop offentliggjort, at man har forlænget kontrakten med den 22-årige Mattia Perin, så aftalen nu løber frem til 2019.

Sidste sommer var den kun 21-årige Mattia Perin med Italien med til VM - dog fik han ikke debut, men det viste, at han er et stort talent. 

Dette har storklubber som blandt andet Liverpool efter sigende lagt mærke til, og flere klubber foruden den engelske storklub har vist interesse for italieneren. 

Dog har Perin nu forlænget sin kontrakt med Genoa frem til sommeren 2019 - det skriver klubben på sin officielle hjemmeside. 

I denne sæson har Perin spillet hele 33 kampe i en god sæson, hvor Genoa endte på en flot 6. plads over hold som Inter og AC Milan.

Perin har holdt buret rent 8 gange ud af 33 mulige.