Higuain:Nu skal jeg vise dem, at jeg er alle penge værd
Serie A

Higuain:Nu skal jeg vise dem, at jeg er alle penge værd

Den nu tidligere Napoli-spiller Higuain er klar til at vise verden, at han er alle pengene, som Juventus brugte på ham, værd.

Den argentinske angriber Higuain ankommer til Juventus som verdens tredje dyreste fodboldspiller nogensinde. Ligeledes er sidste sæsons ligatopscorer den højestbetalte, og det sætter sine krav, men den tidligere Real Madrid-angriber er klar på at vise verden, hvad han dur til. 

- Nu skal jeg vise dem, at jeg er alle pengene, de betalte for mig, værd, siger han ifølge BBC. 

Higuain har været meget omtalt efter skiftet fra rivalerne Napoli, hvor han er blevet lagt for had. Angriberen lyder dog som, at han havde svært ved at få sig selv til at sige nej til Torino-klubbens tilbud. 

- Hvad kan jeg sige omkring Juventus? De er kendt over hele verden. Det er et stort hold, der har alt at vinde. 

Ydermere fortæller han i interviewet, at forholdet til Napolis klubpræsident Aurelio De Laurentiis brød sammen under sin tid i klubben, hvorfor han ønskede at komme væk.