Inzaghi ærgrer sig over misbrugte chancer
Illustration
Serie A

Inzaghi ærgrer sig over misbrugte chancer

Pippo Inzaghi ærgrer sig over, at AC Milan ikke fik fuldt udbytte af kampen mod Cesena, som træneren mener, at Milano-klubben havde fortjent at vinde.

AC Milan måtte søndag eftermiddag gå fra banen for tredje kamp i træk i Serie A uden at få en sejr ud af anstrengelserne. 

Pippo Inzaghis mandskab fik nemlig kun 1-1 med fra kampen mod Cesena, hvilket ærgrer AC Milans træner, som ellers mener, at AC Milan havde fortjent et bedre resultat. 

- Vi havde kampen i vores hule hånd. Vi skabte mange chancer i første halvleg, men når du arbejder så hårdt i denne varme, men ikke scorer, så kommer du til at betale prisen for det, siger Pippo Inzaghi til Sky Sports Italia.

Det var Cesena som bragte sig foran efter 10 minutters spil, en føring som AC Milan udlignede bare otte minutter senere. Men i det 73. minut blev AC Milans Cristian Zapata præsenteret for et rødt kort, og Inzaghi lægger ikke skjul på, at den udvisning gjorde det endnu sværere for holdet. 

- Vi spillede rigtig godt i første halvleg. Men i anden halvleg blev vi ramt af en udvisning, og det gjorde det endnu sværere at vinde, selvom vi nok havde fortjent at score mere end et mål. 

Med søndagens uafgjorte resultat indtager AC Milan sjettepladsen i Serie A med otte point, men med en sejr kunne de have lagt afstand til Fionrentina og Inter Milan som begge også tabte point denne søndag. 

- Det er et ærgeligt resultat, for Inter Milan tabte og Fiorentina spillede uafgjort, så de hold vi kæmper om positionerne med, de tabte alle terræn.