Italiensk senator vil sende Dybala til Nordkorea
Foto: Marco Luzzani /GettyImages
Serie A

Italiensk senator vil sende Dybala til Nordkorea

Hvis man kan få Dybala og en italiensk popgruppe til Nordkorea, så kan man skabe en nationalfestdag, lyder det fra senator Antonio Razzi.

Der er åbenbart ikke det, som Juventus-spilleren Paulo Dybala ikke kan for tiden. Det er dog mest på fodboldbanen, at han gør sig gældende, men nu vil den italienske senator Antonio Razzi også bruge ham i international politik.

Det fortæller han i et interview med Radio Cusano Campus.

Her vil han bruge Dybala til at udfordre Nordkoreas leder Kim Jong-un. Razzi er Juventus-fan, og han tror på at det vil hjælpe landet på ret køl, hvis de fik besøg af den argentinske offensivspiller.

- Jeg vil sende Paulo Dybala til Nordkorea sammen med popgruppen Il Volo. Jeg ved, at Kim Jung-un er meget interesseret i både sport og musik, og det er derfor, jeg vil tage Juventus-superstjernen involveret, siger Razzi og tilføjer:

- Hvis jeg kan få Dybala derind, så vil der også være 200.000 på stadion, så de vil være nødt til at sætte storskrærme op. Det vil blive en national festdag, lyder det fra den italenske senator.

Tidligere har Antonio Razzi også gjort sig bemærket ved at rose Kim Jung-un, og kalde landets arbejdslejre for tomat-drivhuse.