Medie: Franskmand på vej væk fra Inter
Foto: Getty Images
Serie A

Medie: Franskmand på vej væk fra Inter

Den franske midtbanespiller Geoffrey Kondogbia skulle efter sigende være på vej væk fra Inter.

Den 23-årige midtbanespiller Geoffrey Kondogbia skiftede forrige sommer til Inter fra franske AS Monaco med store forventninger. 

De forventninger har franskmanden dog slet ikke formået at indfri og han kan derfor være et af mange ansigter, der er på vej væk fra Giuseppe Meazza denne sommer. 

Foruden Kondogbia skriver den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport, at Jonathan Biabiany, Felipe Melo, Stevan Jovetic, Rodrigo Palacio samt Davide Santon kunne være på vej væk. 

Ifølge avisen skulle flere Premier League-klubber have vist interesse i Kondogbia. 

Liverpool har blandt andet været meldt interesseret.