Video : Tipsbladet
Serie A

Milan snublede mod Crotone

AC Milan havde formentlig sat næsen op efter tre point, da man gæstede nedrykningstruede Crotone, men det endte med en pointdeling.

AC Milan skuffede i jagten på europæisk fodbold, da de spillede 1-1 på udebane mod Crotone, som ellers ligger til nedrykning. Milan kom bagud allerede efter ni minutter, men fem minutter inde i anden halvleg fik Paletta udlignet. 

I det 96. minut blev det for meget for den hårde hund Juraj Kucka, der hev sit andet gule kort til sig. 

AC Milan fastholder dermed sin sjetteplads, hvor man er fem point efter overraskelsen fra Atalanta.

På hjemmebane udraderede Bologna Udinese med hele 4-0, hvor Mattia Destro stod for to af målene. Fire mål blev der også scoret i kampen mellem Empoli og Sassuolo, hvor sidstenævnte løb afsted med en 3-1 sejr. 

Derudover blev det til et 2-0 nederlag til Fiorentina, som på udebane fik rødt kort mod Palermo. Det var Davide Astori, der dummede sig og fik to gule kort. 

Andetsteds vand Cagliari 1-0 over Pescara og Chievo 2-1 over Genoa.