Totti: Jeg var meget tæt på at skifte væk fra Roma i 2003
Foto: Alessandro Di Marco/Polfoto
Serie A

Totti: Jeg var meget tæt på at skifte væk fra Roma i 2003

Roma-legenden Francesco Totti har været en trofast spiller for sin italienske klub, men han var for 13 år siden tæt på at smutte. Han kunne dog i sidste ende ikke skifte.

Francesco Totti blev tirsdag 40 år gammel, og spiller stadig i bedste velgående for den italienske Serie A-klub Roma. I forbindelse med fejringen af den runde dag fortalte han, at han i løbet af sin karriere faktisk var ved at forlade Roma, som han ellers har spillet for i hele sin karriere.

Det gjorde han i et interview med Sky Sport Italia, hvor han afslørede, at det var Real Madrid, der var ved at løbe med italienerens underskrift.

- Jeg var meget tæt på at skifte dertil tilbage i 2003, selvom det ikke passer, at jeg skulle have været i Spanien dér. Men mit hjerte, mine venner og familien hjalp mig med at tænke over det, og heldigvis er jeg stadig her, siger Francesco Totti.

Han fortæller desuden, at han tilbage i 2003 mente, at der var nogle problemer med den kontrakt, som han havde lavet med Roma, og derfor overvejede han kraftigt at skifte til en anden klub.

Totti har spillet for Roma siden 1992, og scorede i weekenden sit 250 mål i Serie A.