Tidligere Brøndby-flop nyder stor succes i Allsvenskan
Foto: Lars Ronbog/GettyImages
Skandinavien

Tidligere Brøndby-flop nyder stor succes i Allsvenskan

Den tidligere Brøndby-spiller, Magnus Eriksson, er topscorer i den svenske liga med 14 mål.

Magnus Eriksson blev hentet til Brøndby som en stor stjerne, men nåede aldrig rigtigt at slå igennem på Vestegnen. Nu nyder han stor succes i Djurgården og indtager førstepladsen på topscorerlisten i Allsvenskan.

Men selvom det normalt kaster stor interesse af sig, og mange af de tidligere topscorer har forladt ligaen til fordel for større ligaer, så har Magnus Eriksson ikke planer i den retning.

- Jeg kan virkelig godt lide det her, men man ved jo aldrig i denne verden, siger den svenske angriber til FotbollDirekt.se.

De fleste topscorere har forladt Sverige kort efter deres succes, men Eriksson, som allerede har været i Belgien, Kina og Danmark, har ikke til hensigt at forlade Djurgården.

Jeg nyder det virkelig her, men det er klart, at du ved aldrig, hvad der kan ske i denne verden. Jeg fokuserer fuldt ud på Djurgården, og de fire resterende kampe, og derefter venter en tiltrængt ferie.

Før han kom til Brøndby nød han stor succes i Malmö FF, hvor han to mesterskaber og spillede i Champions League.

I år vinder Magnus Eriksson ikke guld, men han kan vinde titlen som årets topscorer. De 14 sæsontræffere er to mere end den næstmest scorende, Kalle Holmberg. Alligevel gør Eriksson sig ikke store tanker om den personlige titel.

- Jeg ser mest topscorertitlen som en bonus. At vinde er ikke noget jeg stræber efter, men nu hvor jeg er deroppe, ville det være dumt at sige, at jeg er ligeglad, men det er intet jeg ligger søvnløst over. Faktisk vil enhver angriber vinde, siger Eriksson.

Der resterer fire kampe af den bedste svenske række, men Eriksson lader sig ikke rive med af topscorerduellen.

- Det er sjovt at score, men jeg ser mig ikke rigtig som en skytte, men snarere en spilfordeler. Men hvis det fortsætter med at gå godt så ...

De fleste af målene er kommet fra straffesparkspletten, og den 27-årige har vist sig at være stensikker fra 11-meterpletten.

- Jeg har ikke trænet så meget på straffespark, men jeg har en god følelse hver gang jeg stiller mig op, og det er skønt, at det giver udbytte.