AaB forhandler om Spalvis-salg
Superliga

AaB forhandler om Spalvis-salg

Lukas Spalvis' tid i AaB kan snart være fortid - Superliga-klubben forhandler med udenlandsk klub om angriberen.

Hen over weekenden kom det frem, at Superliga-topscorer Lukas Spalvis kan være på vej væk fra AaB. Nu offentliggør Superliga-klubben via fondsbørsen, at man har indledt forhandlinger med en udenlandsk klub om et salg af Lukas Spalvis fra sommeren 2016.
 
Hænger weekendens historie sammen med Fondsbørsmeddelelsen kan Lukas Spalvis meget vel være på vej til den portugisiske storklub Sporting, som meldes ganske lune på angriberen.

- Aalborg Boldspilklub A/S har indledt forhandlinger med en udenlandsk klub om et salg af spilleren Lukas Spalvis gældende fra sommeren 2016, lyder det i Fondsbørsmeddelelsen.

Lukas Spalvis scorede 14 mål for AaB i efterårets kampe.