Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-målmand: Wieghorst har fine offensive tanker

Den nye træner i AaB, Morten Wieghorst, har fine offensive tanker, mener holdets målmand, Nicolai Larsen.

I AaB er der forandringer i forhold til efteråret. Klubben har skiftet Lars Søndergaard ud med Morten Wieghorst, og den nye træner har nogle andre offensive tanker, end der tidligere er set i klubben.

Morten Wieghorst har allerede stået i spidsen for AaB en gang i en træningskamp. Den blev tabt med 2-0 til Bundesliga-klubben Hoffenheim, men i dag har de muligheden for at komme lidt mere til orde end de gjorde mod den tyske klub.

Hobro kommer på besøg i Aalborg, og her skal der igen arbejdes på offensiven.

- Morten Wieghorst har nogle rigtig fine offensive tanker, som vi skal forsøge at føre ud i livet. Vi havde måske ikke så meget chancen for at gøre det mod Hoffenheim - men det bliver der forhåbentlig mulighed for mod Hobro, siger Nicolai Larsen til Nordjyske.dk.

Startopstillingen til opgøret ser således ud for AaB, der stiller op i en 4-4-2:

Nicolai Larsen - Patrick Kristensen, Markus Holgersson, Morten Rokkedal, Jakob Ahlmann - Oliver Abildgaard, Magnus Christensen, Kasper Risgård, Rasmus Thellufsen - Sebastian Grønning, Ivan Bulos.

Sidstnævnte, Ivan Bulos, er en peruviansk angriber, der er til prøvetræning i klubben.