Video : Tipsbladet
Superliga

AaB markerer tragisk hændelse med stilhed

Når der torsdag er pokal-ottendedelsfinale mellem AaB og Silkeborg bliver det med et øjebliks stilhed inden kampstart

Da AaB og Silkeborg søndag mødtes i Superligaen skete der en tragisk hændelse på tribunerne. En 72-årig mand blev ramt af et hjertestop, og trods en øjeblikkelig redningsindsats stod mandens liv desværre ikke til at redde.

Torsdag mødes de samme to hold igen på Energi Nord Arena i Aalborg og her vil den tragiske hændelse blive markeret med et øjebliks stilhed, inden kampen sættes i gang. Det meddeler AaB på klubbens hjemmeside.

Her tilbyder klubben også krisehjælp til de personer, der kan have været tæt på hændelsen og som føler sig berørt.

Pokal-ottendedelsfinalen bliver fløjtet i gang efter markeringen klokken 19.30 torsdag.