2016-03-22 07:20
Foto: Kenneth Meyer/Polfoto

Jakob Michelsen var glad og stolt efter sin kåring som årets træner i Alka Superligaen.

Årets træner skulle findes, da Dansk Fodbold Award 2016 mandag aften åbnede dørene op. Her var store navne i spil, hvor Glen Riddersholm, Jess Thorup, Lars Søndergaard og Jakob Michelsen var nomineret. Her løb sidstnævnte lidt overraskende med prisen for snuden af kollegerne efter det flotte arbejde, Michelsen har udrettet med få midler i SønderjyskE. 

Ved overrækkelsen af prisen som årets træner var det da også en glad og stolt cheftræner, der satte ord på: 

– Mange tak. Det er en kæmpe ære at stå her i dag. Det, der gør mig mest glad er, at mine trænerkollegaer har stemt på mig. Jeg har været begunstiget af gode spillere og trænerteams i Skive og SønderjyskE, og så vil jeg takke min familie og kone. Tak til mine to sportschefer og staben i klubberne. Det jeg sætter mest pris på er at kunne få lov til at lave det, som jeg elsker. At træne fodbold og have med mennesker at gøre hver eneste dag, udtalte Jakob Michelsen ved prisoverrækkelsen.

Jakob Michelsen og SønderjyskE indtager andenpladsen i Alka Superligaen med 39 points. 

SENESTE NYT...
1. Division Grp. 2 VSK Aarhus-ASA Aarhus

AFSTEMNING

Hvilken klub har efter to kampe i Superligaen imponeret mest?

SUPERLIGA-VIDEO