Agent bekræfter: Zohore lejes ud
Illustration
Superliga

Agent bekræfter: Zohore lejes ud

Tipsbladet.dk har fået bekræftet, at Kenneth Zohore er meget tæt på at blive udlejet - Brøndby ligner hans kommende arbejdsgiver.

BT skriver onsdag, at den danske angriber Kenneth Zohore er få formaliteter fra at blive lejet ud fra Fiorentina til Brøndby, hvor han genforenes med cheftræner Thomas Frank, som han har et indgående kendskab til fra det danske U/19-landshold.

Og meget tyder ganske rigtigt på, at den tidligere FC København-spiller lige nu er i gang med at samle flyttekasser og tage afsked med holdkammeraterne i Fiorentina for at bosætte sig på den københavnske Vestegn det næste års tid.

Tipsbladet.dk har været i kontakt med Kenneth Zohores agent Daryll Powell, der bekræfter, at den danske angriber er tæt på at blive lejet ud.

Tipsbladet.dk følger sagen.