Agent: Flere danske klubber lurer på Nordsjælland-kant
Getty Images/Lars Ronbog
Superliga

Agent: Flere danske klubber lurer på Nordsjælland-kant

Både Superliga- og 1. Divisionsklubber kigger på FC Nordsjællands Souheib Dhaflaoui, siger spillerens agent.

Den unge FC Nordsjælland-kant Souheib Dhaflaoui har kontraktudløb med Superliga-klubben til sommer.

Men spørger man spillerens agent, er der gode chancer for, at en klub i enten 1. division eller Superligaen snupper den 20-årige offensivspiller, der i denne uge deltager i draften til den amerikanske MLS.

- Der har allerede været dansk interesse for ham – både fra Superligaen og 1. division. Men nu venter vi lige os ser, hvad der sker med MLS, siger agenten Antoni Alexandrakis til MLSoccer.dk.

Senest har Dhaflaoui været lejet ud til FC Helsingør i 1. Division. Klubben vil i følge agenten gerne have forlænget lejeopholdet, men i stedet valgte Dhaflaoui at prøve sig af i draften.

Tidligere på ugen blev FC Nordsjællands Dominic Oduro draftet af det amerikanske mesterhold Seattle sounders.