Agger: Lavede mange svinestreger - Køhlert gav mig en i røven

Mens han gik i skole, optrådte Daniel Agger på Brøndbys danmarksseriehold. Men han lod ikke fodbolden fylde hele sin tilværelse.

- Jeg tror, det er vigtigt, at man også har noget socialt med sine klassekammerater i stedet for at melde fra hver gang. Det var noget, jeg nød meget. Jeg boede stadig hjemme og havde kælderen for mig selv, og vi sad næsten hver weekend en 10-15 stykker og hyggede. Det savner jeg da lidt, fortæller han.

- Jeg kunne sagtens gå ud og drikke en øl, hvis det var det, der skulle til. Hvis jeg ikke havde fået chancen og en kontrakt, så ville jeg ikke have spildt mine ungdomsår på at sidde derhjemme og kukkelure en fredag aften, hvis ikke vi skulle spille dagen efter.

- Der er nogen, der allerede i ynglingealderen cutter helt af. Det tror jeg er farligt. For at være fodboldspiller skal du også være et helt menneske. Du kan ikke nøjes med kun at være fodboldspiller, så går det galt.

Af samme grund kunne Daniel Agger heller ikke forestille sig at være rejst til udlandet som helt ung, hvis han havde haft muligheden. Det sociale afsavn ville have været for stort.

I dag er betingelserne anderledes som fuldtidsspiller i Brøndby. Til Aggers egen overraskelse stod Kim Vilfort klar med en kontrakt og en plads i A-truppen sidste sommer. Men trods de øgede krav vil han fortsat ikke skære det sociale liv med vennerne fra.

- Hvis vi har en lørdagskamp, kan man da godt lige gå ud og sige hej og drikke en øl bagefter, siger han med et lille smil.

Men er du en mere glad person i dag end for et år siden?

- Nej. Jeg har altid været glad for mit liv. Det ville være noget svineri at være andet. Hvis jeg ikke selv skulle være glad, hvem fanden skulle så være det? Nogle mennesker har det langt værre, end jeg har det, og de er stadig glade, så det ville være frådseri. Jeg har hele tiden været glad og er det stadig. Det er bare ikke noget, man tænker så meget over i hverdagen, selv om man måske burde, siger Agger.

Inden Daniel Agger for et år siden tog hul på sin nye tilværelse som professionel fodboldspiller, havde han sin skolegang at gøre færdig. Men lysten var ikke stor.

- Jeg var lidt skoletræt til sidst. Var irriteret over at skulle op hver morgen og i skole. Men jeg sagde til mig selv: 'Nu må du tage dig sammen. Du skal bare gøre det her færdigt, og så skal det gøres ordentligt.' Så det blev gjort, fortæller han.

- Når jeg sætter mig for at gøre noget, så gør jeg det. Og så skal det også gøres 100 procent, ellers kan det være lige meget.

Daniel Agger har ellers altid haft det godt med sin skolegang, fortæller han. Det er dog ikke det faglige, der har været i højsædet.

- I folkeskolen var jeg ekstremt glad for at gå i skole. Det var nok ikke verdens bedste klasse, hvis man skulle lære noget, men vi havde det sgu sjovt.

Som barn spillede Daniel Agger fodbold i Rosenhøj Boldklub. Men uden at gøre sig de store tanker om en karriere på fodboldbanerne.

- Fodbolden har aldrig trukket i mig. Jeg har aldrig sagt: 'Jeg vil være professionel'. Da jeg var lille, måtte min mor trække mig med ned og se Brøndby. Jeg gad ikke, det sagde mig ikke noget. Og jeg ser heller ikke fodboldkampe i fjernsynet i dag. Jo, måske en Champions League-finale eller en kamp med Danmark.

I stedet drømte Agger om at komme i militæret en dag. Hans far havde en ven, der ofte kom i familiens hjem i Hvidovre. Han var i militæret og havde været udsendt til Kosovo.

- Han kom og fortalte historier og viste billeder, og jeg slugte det råt. Det var bare det, jeg ville. Jeg har altid været fascineret af det. Har du aldrig set sådan en film, hvor de kommer gående hjem til sidst, og alt bliver godt? Og så er der udfordringen, det fysiske, det hårde og det mentale. Det tror jeg lige er mig, siger han.

- Jeg kunne aldrig finde på at sætte mig på et kontor. Jeg kan ikke sidde stille, og det har jeg hele tiden vidst.

Så da Daniel Agger fyldte 18 år, var lykønskningskortene fyldt med hilsener, der ønskede ham held og lykke med militærdrømmen. Fodbold stod der ikke rigtig noget om.

Da Agger senere skulle på session, levede militærdrømmen stadig i ham. Han blev derfor noget chokeret, da lægen ikke mente, han var egnet til militærtjeneste, fordi hans fødder ikke er helt lige.

- Han ville kassere mig. Så sagde jeg: 'Det der, det kan du godt droppe. Prøv at se på mig. Jeg spiller fodbold og træner hårdt. Hvis du kan kassere mig, hvem fanden kan du så ikke kassere?' Så han kasserede mig ikke, fortæller Agger med et smil.

- Jeg har altid godt kunnet tænke mig at komme i flyvevåbnet og flyve en F-16. Jeg har en gang været oppe og sidde i en, og det var jeg så fascineret over. Det ville bare være det største. Men det bliver så ikke lige foreløbig.

Mens militærdrømmen voksede i Daniel Agger, var Rosenhøj blevet skiftet ud med Brøndby. Men han blev ikke regnet blandt de største talenter, for han havde et synligt problem med sit heftige temperament, der kostede mange frispark og kort.

- Jeg har nok ikke været enhver træners drøm. Der var nogle regulære svinestreger iblandt, som ikke hører til på en fodboldbane. Og tidligere var det ligeså slemt uden for banen, fortæller Agger.

- Da jeg spillede på danmarksserieholdet, gik det helt galt. På et tidspunkt hev Tom (Brøndbys talenttræner Tom Køhlert, red.) fat i mig og sagde: 'Ved du hvad, nu må du tage dig sammen. Vi kan ikke have det her i klubben.' Jeg fik virkelig en i røven af ham.

Agger fortæller, at temperamentet har ligget i ham så længe, han kan huske det.

- Jeg har haft problemer med det, og det gik mig på. Jeg tror, jeg har arvet det fra min far. I skolen blev jeg hidsig over de mindste ting. Alt kunne udløse det, lige fra en enkelt bemærkning. En, der lige skulle sige noget forkert.

- Det er svært at forklare, for jeg har ikke selv oplevet det så slemt. Jeg har bare fået det forklaret. Men jeg kan da godt se i dag, at i den og den episode der skulle jeg nok ikke lige have reageret sådan, siger han.

Ligger temperamentet stadig i dig, når du spiller?

- Jeg synes, jeg har begravet det dybt, svarer Agger efter en tænkepause.

- Jeg har lært, at man lige må stoppe op og tælle til ti og sige rolig nu og bide sig selv i tungen, fortsætter han.

- Men der kan da stadig være episoder. Især hvis der er nogen, der laver noget ved mine medspillere, så skal jeg lige blande mig. Blandt andet der mod FCK, hvor de har scoret, og 'Anker' (målmand Casper Ankergreen, red.) holder fast i bolden, og de skal ind og skubbe og sparke. Så skal jeg lige ind og skubbe dem væk.

Daniel Agger lægger dog stor vægt på, at han ikke mener, problemet har været så stort, som nogen har gjort det til.

- Temperament er en god egenskab, hvis man holde det på det rigtige niveau. Man skal have den aggressivitet og den styrke at gå til den uden at gå over stregen. Jeg ville ikke have klaret mine ungdomsår uden det.

- Jeg har altid villet vinde, koste hvad det vil. Lige meget om det var rundbold i skolen. Min far er på samme måde, og han har haft kæmpe problemer med det. Så det er gået hårdt for sig, når vi har haft sportskampe i familien, fortæller Daniel, hvis bror spiller golf, mens søsteren danser, og hans fætter Nicolai Agger er talentfuld angriber i Brøndbys ungdomsafdeling.

- Man kan komme langt på sin indstilling, og hvis man så bare har lidt ekstra. Og hvis du som forsvarsspiller kan undgå at få et gult kort i løbet af en sæson, så skal du ikke være forsvarsspiller, siger han.

Indstillingen og talentet ser nu ud til at gøre fodboldverdenen til Daniel Aggers arbejdsplads de kommende mange år. Hans nuværende kontrakt med Brøndby løber til sommeren 2007.

Var du på noget tidspunkt i tvivl, om det var det, du ville?

- Nej. Hvis jeg havde været i tvivl, så tror jeg ikke, jeg havde spillet i dag. Og det har jeg ikke været på noget tidspunkt.

Tvivl er der til gengæld overraskende opstået rigeligt af omkring Brøndbys mesterskabschancer i dette forår. Det meste af kritikken over det magre pointudbytte er dog gået udenom Daniel Agger, der ikke mener, medierne har været helt saglige i deres analyser af nedturen.

- De glemmer, hvordan vi har spillet. Det mener jeg godt, de kunne tage mere fat på. I de fleste kampe spiller vi noget af det flotteste fodbold. Nu bliver vi for eksempel skudt helt ned efter 0-0 mod Silkeborg, selv om vi kørte dem ud af banen.

- Men det er ikke noget, der generer mig overhovedet. Jeg er 100 procent koncentreret, når jeg er herude. Og så lukker jeg af, når jeg går hjem, fortæller han.

I modsætning til mange af holdkammeraterne var Daniel Agger ikke selv førsteholdsspiller, da Brøndby for et år siden ligeledes satte et stort forspring over styr. Han mener dog ikke, at holdkammeraterne går rundt og tænker på sidste sæson.

- Det kan slet ikke sammenlignes med sidste år. De andre siger selv, at de dengang spillede af helvede til i de første kampe, og det har vi ikke gjort i år. Som nu mod Silkeborg, hvor vi inde på banen følte, at vi kørte dem ud af brædderne. Sådan havde de det ikke sidste år, da havde de virkelig problemer med deres pasningsspil.

For Agger selv står forårets modgang som den fuldstændige modsætning til efteråret, hvor alt var rosenrødt for ham og Brøndby. Men modgangen kan også være positiv for hans personlige udvikling, mener han.

- Man udvikler sig hele tiden, især i de perioder, hvor det spidser til. Der skal du virkelig holde fokus. Men det hele handler om sammenhold. Og det er godt herude. Det er rigtig godt, fortæller han.

- Man lærer hinanden at kende på en anden måde. Og vi brænder alle så meget for det her og vil gøre alt for at lykkes.

Agger fremhæver især sin forsvarskollega Per Nielsen som den, han kan støtte sig til på banen. Også uden for banen er anføreren medvirkende til, at Agger kan holde sig lidt væk fra mediernes søgelys.

- Jeg tror, medierne søger folk som Per Nielsen og de andre fra den ældre generation. Jeg ved ikke, om det bevidst, at de vil have forklaringerne fra dem. Men hvis de spørger mig, så er der ikke noget problem i det. Jeg er ikke sådan en, der bliver presset eller nervøs, siger han.

- Men jeg føler ikke selv, at jeg er så frembrusende, slutter Daniel Agger.