Alt om FC Midtjylland: Har 'Ulvene' den kommende Superliga-topscorer?
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Alt om FC Midtjylland: Har 'Ulvene' den kommende Superliga-topscorer?

Tipsbladet.dk ser frem mod sæsonstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt hold. Denne gang FC Midtjylland.

Tipsbladet.dk ser frem mod sæsonstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt hold.

Denne gang FC Midtjylland.

Transfers:
Ind:
Michael Baidoo (Vision FC), Alexander Sørloth (FC Groningen), Zsolt Korcsmar (Vasas SC), Bozhidar Kraev (Levski Sofia), Gustav Wikheim (Gent), Jesper Hansen (Lyngby BK), Michael Falkesgaard (OB), Frederik Brandhof (Skive IK), Martin Pusic (Sparta Rotterdam, lejeaftale udløber), Jonas Gemmer (AC Horsens, lejeaftale udløber), Alexander Munksgaard (Lyngby BK, lejeaftale udløber), Babajide David (FK Jerv, lejeaftale udløber), Oliver Ottesen (egne rækker), Jakub Ludvig Thomsen (Skive IK, lejeaftale udløber), Mikael Anderson (egne rækker), 

Ud: Bruninho (Guangzhou, lejeaftale udløber), Frederik Brandhof (Skive IK, lejeaftale), Andreas Raahauge (Skive IK), Anders Hagelskjær (Skive IK), Mikkel Andersen (Lyngby BK), Marco Larsen (HB Køge), Jonas Gemmer (Fremad Amager), Andreas Murbeck (kontraktudløb), NIkolaj Kirk (Brentford FC, lejeaftale), Johan Dahlin (Malmö FF), Awer Mabil (FC Pacos de Ferreira, lejeaftale)

Træningskampe:
Brande IF - FC Midtjylland 0-10
FC Midtjylland - AaB 1-0

Bud på idealopstilling (4-1-4-1): Hansen - Nissen, Hansen, Korcsmar, Novak - Sparv - Hassan, Poulsen, Duelund, Borring - Onuachu

Placering i seneste sæson: Nummer 4

Status:
Der er handlet ind tidligt i transfervinduet, så træner Jess Thorup kan næppe bruge det som undskyldning, skulle det ikke ende med en god start på sæsonen. FC Midtjylland er klart forstærket i defensiven, hvor Jesper Hansen i målet er en opgradering, og hvor Zsolt Korcsmar kommer med erfaring til forsvaret. På midtbanen vender Gustav Wikheim tilbage, og i angrebet tilfører Alexander Sørloth dybde bag Paul Onuachu. 

Styrker:
Der er stor kvalitet over hele linjen i FC Midtjylland, hvor der på alle positioner på holdet er to gode spillere. Efter tilgangen af Zsolit Korcsmar og Alexander Sørloth har FC Midtjylland hentet ind på de pladser, hvor der var størst usikkerhed, og det fortjener teamet bag holdet ros for.

Svagheder:
Defensiven viste sig i sidste sæson ganske usikker, og hvis Zsolt Korcsmar ikke bliver den håbede profil i forsvaret, er det svært at se klubben for alvor komme tættere på topholdet FCK, for så er defensiven igen for dårlig - også selv om klubben har forbedret sig på målmandspositionen.

Han bliver vigtig:
Paul Onuachu viste sig særdeles træfsikker i den netop afsluttede sæson, og angriberen fra Nigeria kan ende med at blive Superliga-topscorer, hvis han kan fortsætte forårets fine form. Han kan samtidig sparke FC Midtjylland tættere på FCK og Brøndby i Superligaen.

Hold øje med:
Kristian Riis har allerede fået et lille gennembrud i FC Midtjylland, og nu er konkurrencen om en plads i startopstillingen i forsvaret blevet større i form af tilgangen af Zsolt Korcsmar. Kan Riis holde sin plads i startopstillingen? Hold øje med den unge forsvarsspiller.

Spørgsmålstegnet:
Kan Rafael van der Vaart endelig bidrage til FC Midtjylland, eller bliver det endnu en sæson, hvor den tidligere superstjerne fra Holland kommer til at sidde på bænken og udtrykker sin utilfredshed med den manglende spilletid? Hvis van der Vaart er sur og utilfreds, kan det fjerne fokus fra FC Midtjyllands spil på banen.

Bud på placering i grundspillet:
2-3

Sæsonpremiere:
Brøndby IF - FC Midtjylland, søndag den 16. juli klokken 18.00

Statistik fra sæsonen 2016/2017: