Avis: Ny angriber nærmer sig Esbjerg
Illustration
Superliga

Avis: Ny angriber nærmer sig Esbjerg

Esbjerg er tæt på at skrive kontrakt med den østrigske angriber Martin Pusic. Det skriver BT. 

Esbjerg fB er tæt på at hente sin første spiller i dette transfervindue. Klubbens ledelse har allerede meldt ud, at man er tæt på en forstærkning, og nu ser det ud til, at der er tale om østrigeren Martin Pusic. 

Tidligere i dag kom det frem, at spilleren er tæt på en dansk klub, og nu skriver det danske medie BT, at det er Esbjerg, der er tæt på at skrive kontrakt med klubben. 

Ifølge mediet kommer Martin Pusic til Esbjerg enten i dag eller i morgen for at se forholdene an i klubben. En aftale er altså endnu ikke på plads, men forhandlingerne er alligevel så fremskredne, at en kontraktunderskrivelse synes tæt på. 

Tipsbladet.dk har været i kontaktt med Martin Pusic' agent Stig Lillejord, der ikke ønsker at kommenterer spillerens øjeblikkelige situation. 

Martin Pusic har kontrakt med den norske klub Brann frem til sommeren 2015, men kan altså snart blive Esbjerg-spiller.