Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Wikheim og Duelund tæt på i midtjysk derby

Tipsbladet.dk zoomer ind på søndagens Superliga-kamp mellem FC Midtjylland og Viborg FF.

FCM - Viborg FF 0-0 (0-0)

Kampens bedste:

FC Midtjylland:
Mikkel Duelund - har tanket selvtillid i vinterpausen. Midtbanespilleren har scoret adskillige mål og mod Viborg var han tæt på flere gange. Blandt andet havde den unge FCM'er et skud på stolpen. Gustav Wikheim var også en kandidat til titlen med sine mange offensive løb.

Viborg FF:
Serge Deble -
angriberen var konstant en trussel med sin hurtighed over for FC Midtjylland-forsvaret. Den driblestærke Viborg-spiller var stort set med i alle farlige situationer for gæsterne.

Kampens værste:
Rilwan Hassan - nåede slet ikke det niveau, han besidder, når han rammer dagen. Den hurtige kantspiller blev for ofte stopklodsen i kontraangrebene. 

Kampens detalje:
Gustav Wikheim -  satte fart på venstrekanten midtvejs i første halvleg. Ude ved sidelinjen så han dog ud til at være trængt op i en krog. Alligevel slap nordmanden igennem med en fræk tunnel.