Brøndby-motor: Bliver stærkere og hurtigere
Foto: Brøndby IF
Superliga

Brøndby-motor: Bliver stærkere og hurtigere

Rodolph Austin mærker fremgang for hver træning.

Brøndbys midtbanemotor Rodolph Austin ankom sent til Brøndby-truppen i efteråret, men på denne side af nytår er han med i hele opstarten for sin nye klub. 

Det gavner jamaicaneren, der mærker fremgang hver dag. 

- Efter en lang vinterpause kan jeg mærke, at jeg bliver stærkere og hurtigere for hver træning. Der er stadig et stykke tid til sæsonstarten, så jeg er der måske ikke helt endnu, men jeg føler, at jeg er, hvor jeg skal være rent fysisk på denne tid af sæsonen, siger Rodolph Austin til brondby.com.
 
Han ser frem til at bidrage med sine kvaliteter for Brøndby i foråret. 
 
- Jeg arbejder altid hårdt for at hjælpe holdet bedst muligt og vinde. Det gør jeg ved at bruge mine styrker, som ligger i defensiven. Jeg er en fighter og går ind i nærkampe for at bryde modstanderens opspil og vinde bolden tilbage, så vi som hold kan få en hurtig omstilling eller etablere et opspil, siger han.