EfB: Vi beslutter os om Leon Jessen mandag
Foto: Matthias Schrader/POLFOTO
Superliga

EfB: Vi beslutter os om Leon Jessen mandag

Det kan blive en lang weekend for Leon Jessen, der kender sin fremtid i EfB på mandag. Det slår klubbens træner fast.

Den tidligere FCM-back Leon Jessen ser ud til at få comeback i Superligaen i den kommende sæson, men denne gang bliver det formentlig for Esbjerg, der har haft ham på prøvetræning den seneste tid.

Han var også med i Esbjerg træningskamp mod Viborg trods en brækket hånd. En kamp, der endte med 1-1 i øvrigt, og EfB-træner Niels Frederiksen kunne tilsyneladende lide, hvad han kunne se, og fortæller i et interview med JyskeVestkysten, at der bliver taget en beslutning om venstre backenss fremtid på mandag.

- Han (Leon Jessen red.) har gjort det rigtigt fint, han er en dygtig og taktisk begavet spiller, og selv om han ikke kom så meget med frem i dag (træningskamp mod Viborg, red.), betyder det noget for mig, at han vil løbe fremad. Så skal jeg nok lære ham hvordan, siger Niels Frederiksen til avisen.

I truppen er der i forvejen Jonas Knudsen på venstre back, der senest var med det danske U/21-landshold til EM i Tjekkiet, hvor det blev til en semifinale. Men uanset om Jonas Knudsen bliver solgt eller ej, så slår Niels Frederiksen fast, at det ikke betyder noget. Det er ifølge ham bare fint med to så gode backs på holdet.

Leon Jessen har siden skiftet fra FC Midtjylland spillet i tyske Kaiserslautern siden 2010, men var i de to sidste sæsoner udlånt til Ingolstadt, så det ligner ikke, at Kaiserslautern har de store fremtidsudsigter til danskeren, der har spillet fire landskampe for Danmark.