Emil Larsen i radio-interview: Columbus' fans fik mig herover
Foto: tipsbladet.dk
Superliga

Emil Larsen i radio-interview: Columbus' fans fik mig herover

Emil Larsen er særligt imponeret over de fans, som han nu skal spille for i Columbus. Det fortæller han i et interview med midtbanespillerens nye klub.

Emil Larsen skifter tilværelsen på Fyn hos OB ud med den amerikanske MLS, hvor han nu skal tørne ud for Columbus Crew. Midtbanespillerens nye klub har derfor lavet et interview med deres nyerhvervelse over telefon, som de har lagt ud på deres hjemmeside.

Her kommer han blandt andet ind på, hvorfor han valgte netop MLS og Columbus, der i sidste sæson blev nummer to efter et finalenederlag til Portmand Timbers.

Som en af de vigtigste årsager til skiftet til Columbus Crew er deres supportere, lyder det fra Emil Larsen i interviewet. Han peger desuden også på, at MLS som liga ser ud til at blive bedre og bedre for hvert år, og derfor vil han gerne "stige med på toget" allerede nu.

Den 24-årige dansker skifter med øjeblikkelig virkning efter 113 kampe for OB, hvor det blev til 16 mål. Emil Larsen havde et halvt år tilbage af sin kontrakt med OB.