Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg-kontrakt til 'fremtidens forsvarer'

Ted van Leeuwen har sat endnu et præg på Esbjerg-holdet. Klubben har skrevet kontrakt med 15-årige Jonas Mortensen, som sportsdirektøren kalder 'fremtidens forsvarer'.

Esbjerg skiftede for nylig cheftræner Colin Todd ud med Lars Lungi Sørensen, og nu er der også kommet en sportslig tilføjelse i klubben. Det drejer sig om den 15-årige forsvarsspiller Jonas Mortensen, der underskriver sin første kontrakt med klubben.

Sportsdirektør Ted van Leeuwen har rosende ord om Jonas Mortensen, som han kalder fremtidens forsvarer.

- Den første weekend jeg var her og så en ungdomskamp, var jeg med det samme fænget af Jonas. I kampen spillede han venstre back, men jeg fik at vide, at han også spiller centerforsvar og højre back. Sammen med andre af vores ungdomsspillere er han typen på fremtidens forsvarer med fart, teknik og mod. Han er meget fodboldintelligent og kan også spille i et tremandsforsvar. Hans evner giver ham muligheden for en stor karriere, men der er selvfølgelig lang vej, siger Ted van Leeuwen til klubbens hjemmeside.

Jonas Mortensen og Esbjerg har ikke offentliggjort, hvor lang kontrakten er.