FC Midtjylland tæt på ny midtbaneprofil
Foto: Thomas Sjørup / Polfoto
Superliga

FC Midtjylland tæt på ny midtbaneprofil

Ifølge Ekstra Bladet er det FC Midtjylland, der lykkes med at hente Harmeet Singh til klubben.

FC Midtjylland er tæt på at kunne præsentere Harmeet Singh som ny spiller i klubben. Det skriver Ekstra Bladet. 

Tipsbladet.dk kunne tidligere i januar afsløre, at Singh var i dialog med en dansk klub, og det viser sig nu at være de forsvarende danske mestre. 

FC Midtjylland har været på udkig efter en midtbanespiller efter Petter Anderssons skade, og nu ser det altså ud til at lykkes. Ifølge Ekstra Bladet tilslutter Singh sig den danske mesterklub på træningslejren i Dubai. 

Harmeet Singh var for år tilbage et emne i FC København, men har senest været tilknyttet Molde. Her udløb hans kontrakt ved nytårstid, og derfor kan FC Midtjylland altså sikre sig Singh uden at skulle betale overgangssum. 

FC Midtjylland har endnu ikke bekræftet aftalen med 25-årige Harmeet Singh.