FCK-boss: Vi skal holde på grundstammen
Illustration
Superliga

FCK-boss: Vi skal holde på grundstammen

Carsten V. Jensen vil først og fremmest satse på at holde på klubbens nuværende spillere i det kommende transfervindue.

FC København kunne i mandags løfte pokalen som et synligt bevis på klubbens tiende mesterskab i historien. Triumfen medfører foruden guldmedaljer også en direkte plads i Champions League-gruppespillet i den kommende sæson.

Dermed skal løverne være rustet til at bide skeer med de allerstørste i Europa, men det får ikke FCK til at satse voldsomt i sommerens transfervindue, hvor det i lige så høj grad gælder om at forsvare som at angribe.

- Vi skal sørge for at holde fast i den grundstamme, vi har nu, og så må vi se, om der skulle dukke noget op. Vi går ikke ud og handler ind til at spille i Champions League. Det vil være alt for satset. Det nuværende FCK-hold er det yngste, der har kvalificeret sig til et europæisk gruppespil, og det viser, hvor stort et potentiale, der er i truppen, siger FC Københavns sportschef Carsten V. Jensen.

FC København mister med sikkerhed Sölvi Ottesen og formentlig også Christian Grindheim, mens der er usikkerhed om, hvorvidt Daniel Jensen tager endnu en FCK-tørn.