FCK sænker billetpriser til pokalbrag mod Brøndby
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

FCK sænker billetpriser til pokalbrag mod Brøndby

Hjemmeholdet FC København har nedsat billetpriserne til lokalopgøret mod Brøndby i DBU Pokalen til symbolske priser.

Når FC København den 6. april tager imod ærkerivalerne fra Brøndby i DBU Pokalens semifinale, så bliver det forhåbentlig en kamp præget af god fodbold og ægte derbystemning. 

Hjemmeholdet har i hvert fald gjort priserne så tilskuervenlige, at der må være en hvis forventning om mange tilskuere, selvom det er en onsdag aften klokken 18. Priserne er således nedsat til symbolske 19 kroner for børn (under 15 år) og 92 kroner for voksne. 

Også Brøndby vil drage fordel af prisjusteringerne. De 1903 pladser, som Brøndby er blevet tildelt på D-tribunen vil ligeledes koste 92 kroner.