Video : Tipsbladet
Superliga

Juel: Skal fortsætte med noget af det, vi har præsteret på det seneste

AGF’s back ser positive takter inden mandagens vigtige møde med Esbjerg fB i Aarhus.

Der er lagt op til lidt af en mini-gyser, når to af Superligaens mest sejrshungrende hold, AGF og Esbjerg fB, støder sammen i Aarhus mandag aften.

AGF er uden sejr i de seneste seks Superliga-kampe, mens det for Esbjerg tæller syv. Ikke desto mindre har AGF’s Alexander Juel spottet forbedringer i det aarhusianske spil, som han vil tage med sig ind til opgøret.

- Vi skal fortsætte med de ting, vi har præsteret i de seneste kampe. Vi mangler jo den der sejr, og det er noget, vi alle sammen går efter skal blive på mandag. Vi skal følge vores gameplan som bliver, at vi nok kommer til at være meget på bolden. Og så skal vi være skarpere end vi har været her på det sidste, siger Alexander Juel til AGF TV.

Inden mandagskampen ligger AGF placeret på 11. pladsen, mens Esbjerg er Superligaens bundhold.